Her er mit sted. Kom med indenfor i mit yogastudio og klinik.
Et rum med masser af muligheder. Et rum dedikeret til ro, vitalitet og nærvær.
Et rum til fordybelse – uanset om du vælger yoga, coaching eller psykoterapi – eller, som mange andre, vælger en kombination.
VELKOMMEN!
Se mit YOGA STUDIO & KLINIK
Psykoterapi & Yoga
Her kan du dyrke YOGA hele året rundt
Her dyrker vi yoga året rundt – flere gange om ugen. Du kan altid finde et hold der passer perfekt til dig. Du kan vælge yoga, der styrker dine muskler og din kondition (Vinyasa Yoga), yoga i infrarød varme (Hot Yoga), yoga, der skaber fleksibilitet og smidighed i dit fascia (Yin Yoga) eller måske i kombination. Du kan dyrke yoga på et hold eller individuelt. Mulighederne er mange.
Hold også øje med de forskellige events og pop up workshops jeg afholder løbende.
Her kan alle være med – unge, voksne, ældre, kvinder og mænd. Du behøver ikke kende noget som helst til yoga inden du træder ind ad døren hos mig – jeg skal nok sørge for at introducere dig på bedste vis til yogaen.
Psykoterapi, Parterapi & coaching
Krop, sind, hjerte og sjæl hænger sammen, med stor gensidig påvirkning og, hvordan de samarbejder og harmonerer (eller det modsatte) afspejler sig i din trivsel. Derfor har du også mulighed for at fordybe dig, sætte din trivsel i fokus, skabe bevidsthed og udvikling i “de bløde stole” i klinikken. Og bare rolig, hvis du synes det lyder lidt tungt, kedeligt og meget shrink-agtigt “bare” at sidde og snakke – du vil opleve, at vi bruger hele rummet så meget vi kan, når det er hensigtsmæssigt og giver mening i din proces.
Så hvornår er det så, at du træder ind i klinikken til mig?
Det kan være at livet lige nu gør ondt, og du oplever, at du står overfor (midt i) aktuelle udfordringer, som du ønsker hjælp til at undersøge nærmere, finde løsninger på og skabe forandring i forhold til. Det kan også være at du er et sted i dit liv, hvor du ønsker mere fokus på din personlig udvikling og på at skabe mere af det gode liv, uden at der er noget konkret “galt”. Det kan være at du mærker en uro, et ubehag, en rastløshed, en længsel, et ønske, en drøm om at ændre på noget – uden at vide præcist, hvad det handler om, og føler at du leder lidt i blinde, famler og prøver dig frem for at finde løsninger men uden egentlig eller blivende effekt?
Så kunne et psykoterapeutisk forløb hos mig være en rigtig god investering.