Tirsdage fra 16.45 til 18.15
Vi arbejder nærværende, blidt og sanseligt med kroppen i lange stræk og blide bevægelser.
I en verden afhængig af effekt, hurtighed, præstation og “gøren” (yang) er langsommelighed, sanselighed og “væren” (yin) din antidote og superpower. Derfor kan jeg kun på det allervarmeste anbefale denne klasse til dig. Med blid yoga genskaber du balancen i mellem yin (det passive) og yang (det aktive). Du vil opleve en følelse af balance og ro i din krop og i dit sind.
I denne klasse fokuserer vi på nærvær og kropsbevidsthed, og på at løsne spændinger samt skabe flow i din krop med liggende og siddende stillinger, blide bevægelser og åndedrætsøvelser designet til netop dette.
Blid Yoga og mindfulness går hånd i hånd. Vi fokuserer opmærksomheden og øver os i at blive i, og være med det, der er – som det er, lige NU.
Hver session indledes og afsluttes med mindfulness og guidet meditation.
Datoer for sessioner (8 stk.): fra uge 33, tirsdag d. 12/8 til og med uge 41 tirsdag d. 7/10 (ingen undervisning i uge 37)
Også muligt som DROP IND hvis der er ledige pladser på holdet. Send mig en SMS (20270473) eller besked via messenger for at få plads. Pris for DROP IND 130 kr. pr. gang.
Fik du ikke plads? Skriv dig på ventelisten
Er holdet udsolgt, så skriv dig på ventelisten. Du får besked, hvis der bliver en ledig plads på holdet, eller hvis der er nok på ventelisten til at oprette et ekstra hold.
Yin Yoga kunne måske også være noget for dig. Tjek holdet ud, og se om der er en ledig plads til dig.